Knud W Jensen

Efter afhændelsen af det i 1956 tog han skridt til at fordybe sig i den kunstverden, som havde hans hjerte. Allerede da havde han erhvervet aktiemajoriteten i Gyldendal, men dette engagement blev ophævet til fordel for stiftelsen af Louisianafonden, som stod som formel ejer af museum mv. Senere blev han sin egen forlægger gennem udsendelse af årsskrifter fra museet, af "Louisiana-Revy" om de enkelteudstillinger (men også et tidsskrift i sig selv). Knud W. Jensen beholdt den øverste ledelse af Louisiana indtil sommeren 1995. I god tid forinden, han gik "fra borde", havde museet udpeget én af de betydeligste yngre museumsledere i Norden til at overtage ledelsen. Valget faldt på direktøren for Rooseum i Malmø, Lars Nittve. Siden 1999 har Poul Erik Tøjnet været direktør. Knud W. Jensen udgav flere bøger om sit aktive kulturliv, heriblandt "Slaraffenland eller Utopia" (om velfærdsstatens kulturpolitik) og erindringsbogen om "Mit Louisiana-liv". I 1993 udgav han en revideret og stærkt forøget udgave, og året efter udsendte han bogen "Stedets ånd", hvori han berettede om et aktivt rejseliv - samt naturligvis om sit liv som museumsmand.

Knud w jenson button

Beslutningen om at træde ind i faderens firma var ikke let at træffe, for dét Knud W. Jensen i virkeligheden helst ville var at studere kunsthistorie. 1939–40 overvejede han sammen med Ole Wivel at starte et lille forlag, men krigen og den tyske besættelse af Danmark bevirkede at planerne måtte opgives. I 1945 blev Knud W. Jensen medstifter af Wivels Forlag og samtidig oplevede familiefirmaet, som han efter sin fars død havde overtaget, en voldsom ekspansion: efter befrielsen femdoblede det sin omsætning og sit personale, og Knud W. Jensen levede et dobbeltliv som forretningsmand om dagen og deltager i den kulturelle aktivitet om aftenen. Han var medvirkende ved tidsskriftet Hereticas start i 1948 og blandt hans nærmeste venner var tre af dets drivende kræfter, Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen og Ole Wivel. Jensens interesse for billedkunst var stadig lige levende, og efter overtagelsen af Gyldendal 1952 blev den igen fremherskende. Han begyndte at samle. Firmaet Peter Jensen havde åbnet en ny fabrik i Sydhavnen, og der skulle kunst på væggene.

Få Knud W. Jensen af Hanne Engberg som Hæftet bog på dansk

Drømte om at købe og indrette et museum for moderne kunst, og da patricierejendommen Louisiana i Humlebæk blev sat til salg, ville han føre drømmen ud i livet. Kommunen havde dog planer om at opføre et plejehjem på stedet, samt udvide den tilstødende kirkegård. Knud W. Jensen kæmpede for ejendommen og kunsten. Kirkeminister Bodil Koch gav ham medhold og sagde, at når nogen ville gøre noget for de levende, så måtte kirkeministeriet tage sig af de døde. Arkitekterne Vilhelm Wohlert og Jørgen Bo blev sat på opgaven, og 14. august 1958 åbnede museet Louisiana. Det blev mødt med skepsis, for moderne kunst var ikke oppe i tiden, men allerede det første år var succesen hjemme med 215. 000 besøgende. Jensens livsværk er i dag et af de fornemste i hele verden for moderne kunst. Asger Jorn og Alberto Giacometti har permanente rum på museet, der har en enestående samling af værker. Modtog talrige kulturpriser og i 1984 blev han udnævnt som Æresdoktor ved Lunds Universitet. Fik i 1985 udgivet erindringsbogen Mit Louisiana-liv.

Alle bøger af Knud W. Jensen - Saxo. Læs Lyt Lev

  • Knud nielsen
  • Store hytter til lejeu
  • Knud v jensen
  • Knud w jensen

Knud W. Jensen - Wikipedia, den frie encyklopædi

I begyndelsen af 60erne tog Knud W. Jensen initiativet til en række enqueter i Louisiana-Revy. Emnet var, i forskellige udformninger, kultur og samfund, men et år fx kunst og skole, et andet udviklingslandene (hvilket førte til dannelsen af Oversøisk institut og til tidsskriftet Den ny Verden, fra 1964). Et stort antal forfattere, kunstnere, sociologer og andre bidrog. Nogle af disse enqueter var resultat af diskussionsmøder der som regel fandt sted på den nærliggende Krogerup højskole, og som blev fulgt op af en række artikler i Louisiana-Revy om det nye begreb "massekultur" (Edgar Morin), om fritidens kultur og om utopier, kulturelt og samfundsmæssigt. Også på anden vis bidrog Knud W. Jensen til udviklingen i 1960'erne. 1961 havde daværende statsminister Viggo Kampmann indbudt en række personligheder til møde på Christiansborg for at udveksle ideer til en fremtidig kulturpolitik. Jensen foreslog i sit indlæg, der blev trykt i tidsskriftet Verdens Gang (nr. 4, 1961), nedsat en kommission der skulle tage sig af støtte til kulturlivet og til de skabende kunstnere.

Knud adams

Den nedsattes under navnet Ministeriet for kulturelle anliggenders kulturudvalg, og deraf opstod Statens kunstfond. Jensen deltog også med foredrag og artikler i 60ernes kulturpolitiske debat og samlede dem i sin bog Slaraffenland eller utopia, 1966. I mellemtiden havde Louisiana fortsat sin vækst med nye udstillingssale, biograf og senere koncertsal og teater. Også her kom det samfundsmæssige engagement til udtryk. 1977 tog Knud W. Jensen initiativet til udstillingen Alternativ Arkitektur og i 1978 til udstillingen Børn er et folk. Fra midten af 1970erne samlede Knud W. Jensen sig i højere grad om planlægningsarbejde, ud fra en opfattelse af museet som en ny institutionstype, et miljø for oplevelser og samvær og en ramme om sammenhængende aktiviteter. Selv betegnede Knud W. Jensen sig ofte som "en slags kulturarbejder, ikke en forretningsmand, ikke en kunstner, måske til nød instruktør, regissør". Spørgsmålet er blot om det kulturarbejde, han gjorde ikke også er en kunstart. Det var præget på én gang af kunstnerisk følsomhed og fantasi, af socialt ansvar og praktisk sans.

En civiliseret charmør og hans chauffør For Louisiana var sidste år det største siden grundlægger Knud W. Jensen slog dørene op i 1958. Selv var han en drivkraft bag museet og talte med sit engagement pengene op af lommen på donatorerne, husker hans privatchauffør Osteplayeren og den excentriske onkel Om få dage afholder Louisiana sin fjerde litteraturfestival. Forbindelsen mellem museet og litteraturen går helt tilbage til dengang, en mand ved navn Knud W. Jensen ville ud af familiens ostefirma for at mænge sig med det litterære miljø