Flertalsvalg I Enkeltmandskredse

  1. Valgmetoden flertalsvalg i enkeltmandskredse
  2. Kenneth Thue: Matematisk retfærdighed i valgsystemer - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  3. Demokrati, magt og politik i Danmark - Peter Munk Christiansen - Google Bøger
  4. Flertalsvalg i enkeltmandskredse ulemper
  5. Flertalsvalg i enkeltmandskreds

Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Valgmetoden flertalsvalg i enkeltmandskredse

Den mest udbredte af denne gruppe af metoder bygger på en simpel kvota (den såkaldte Hares kvota), som er det samlede stemmetal divideret med det samlede mandattal, hvorefter eventuelle ufordelte mandater fordeles efter størrelsen af de enkelte restbrøker ( største brøks metode). Denne metode opfattes normalt som bedst egnet til at sikre en så vidt muligt helt proportional mandatfordeling, kun begrænset af eventuelle spærregrænser og det forhold, at mandater kun kan fordeles som hele enheder, ikke som større eller mindre brøker. Et alternativ til Hares er Droops kvota, der er det laveste heltal større end stemmetallet, divideret med det antal mandater, der skal fordeles, plus én. Dette vil dog ofte medføre en lidt mindre proportionalitet. Divisormetoderne er den anden hovedkategori af forholdstalsvalgsystemer. Fremgangsmåden er her, at stemmetallene for de enkelte partier, lister eller uafhængige kandidater successivt divideres med tallene i en differensrække, hvorefter mandaterne et efter et fordeles på grundlag af størrelsen af de resulterende kvotienter.

Man bruger blandt andet dette valgsystem i Storbritannien og i flere tidligere engelske kolonier. Forholdstalsvalg betyder, at pladserne i parlamentet fordeles efter partiernes andel af stemmerne set p� landsplan. Fordelen er, at parlamentets sammens�tning afspejler v�lgernes holdninger, mens ulempen er, at der ikke er s� t�t forhold mellem v�lgerne og de valgte kandidater. Man bruger blandt andet en form for forholdstalsvalg i Danmark � dog i en kombinationsform, hvor man har bevaret ideen med lokale opstillingskredse. Folketinget best�r af 179 medlemmer. Gr�nland og F�r�erne v�lger hver 2 medlemmer. I Danmark v�lges i alt 175 medlemmer � 135 kredsmandater og 40 till�gsmandater Se en uddybende forklaring p�, hvordan mandaterne fordeles p� Folketingets hjemmeside. En lov bliver til Ideen til en ny lov kan komme mange steder fra. Den kan komme fra personer uden for Folketinget, den kan komme fra medlemmer af partierne uden for regeringen, og den kan komme fra regeringen selv. Det er dog kun regeringen og medlemmerne af Folketinget, der kan frems�tte lovforslag for Folketinget.

Kenneth Thue: Matematisk retfærdighed i valgsystemer - Altinget - Alt om politik: altinget.dk

Valget af det ene eller det andet valgsystem begrundes normalt med henvisning til en række kriterier, hvoraf de to vigtigste ofte er hensynet til flertalsdannelsen i det valgte organ (og dermed også organets effektivitet) og hensynet til en afbalanceret repræsentation af forskellige opfattelser og grupper, primært ved brug af forholdstalsvalg (proportional repræsentation). Andre hensyn kan være lokal tilknytning, enkelhed og gennemskuelighed, valgsystemets indflydelse på behovet for kompromis og samarbejde mellem tidligere modstandere (og dermed forhåbentlig også viljen dertil), og at flest mulige vælgere kan føle sig repræsenteret af det valgte organ (valgsystemets inklusivitet). Klassifikation Valgsystemer kan kategoriseres på flere måder og analyseres ud fra forskellige dimensioner, hvoraf den vigtigste er sondringen mellem flertalsvalg og forholdstalsvalg. Det skyldes, dels at mandatfordelingen foregår på forskellig måde ved de to typer af valgsystemer, dels at flertalsvalg ofte hævdes at sikre eller i hvert fald øge sandsynligheden for dannelsen af et regulært flertal i det valgte organ, som derfor skulle kunne fungere mere effektivt.

Folkestyret Det danske demokrati, folkestyret, bygger p� tanker, der blev udviklet i Europa i l�bet af 1700-tallet. Ideen var, at magten i samfundet ikke skulle udg� ovenfra, fra en enev�ldig konge, men nedefra, fra folket. Alle mennesker er f�dt lige og frie og har derfor den samme ret til at deltage i valg til Folketing, amtsr�d og kommunalbestyrelser. For blandt andet at forhindre magtmisbrug deles magten i Danmark � og de fleste andre vestlige demokratier � i tre uafh�ngige organer: Magtens tredeling Den lovgivende magt � Folketinget (i andre lande kaldet parlament) har retten til at udstede love Den ud�vende magt � regeringen har ansvaret for, at Folketingets beslutninger og love bliver f�rt ud i livet Den d�mmende magt � domstolene har ansvaret for at bed�mme, om landets love bliver overholdt Det er et vigtigt princip for folkestyret, at det politiske system skal v�re �bent og gennemskueligt for borgerne. Det bliver kontrolleret og kritiseret af borgerne gennem medierne, borgerne har ret til indsigt i sagerne, og s� kan de klage til Folketingets Ombudsmand eller domstolene, hvis de f�ler sig d�rligt behandlet.

Demokrati, magt og politik i Danmark - Peter Munk Christiansen - Google Bøger

  1. Demokrati, magt og politik i Danmark - Peter Munk Christiansen - Google Bøger
  2. Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
  3. Fliser til indkørsel
  4. Flertalsvalg i enkeltmandskredse usa

Flertalsvalg i enkeltmandskredse ulemper

Fordelen ved forholdstalsvalg, som vi har i Danmark, er i særdeleshed proportionaliteten. Vores valgsystem har en stærk sammenhæng mellem, hvordan vælgerne stemmer, og hvilke partiers kandidater der bliver valgt. Det giver borgerne en følelse af et valgsystem med en høj grad af indbygget retfærdighed. Valgsystemet er med til at sikre en forholdsmæssig repræsentation til de mindre partier. Ulemperne ved forholdstalsvalg kan være ineffektive parlamenter. I Danmark har vi tradition for både koalitions- og mindretalsregeringer. Det kan betyde, at det tager længere tid at træffe parlamentariske beslutninger, end hvis ét parti var valg til at bestemme. Desuden kan mindre partier få en uforholdsmæssig stor magt, hvis deres stemmer er påkrævede for at sikre et flertal. Fordelene ved flertalsvalg i enkeltvalg i enkeltmandskredse, som de bl. har i England og USA, er, at systemet er meget kompleksitetsreducerende for vælgerne. De skal typisk stemme på ét af to partier (fx en demokrat eller en republikanere).

Her er der primært lagt vægt på, hvorledes mandatfordelingen foregår, mens der er lagt mindre vægt på de mulige effekter. Det eneste valgsystem, der ikke lader sig indplacere i et klassifikationssystem, er det såkaldte parallelle system, som nu bruges i bl. Japan og Rusland. Her vælges en del af mandaterne ved flertalsvalg (normalt first-past-the-post), mens de resterende mandater vælges ved forholdstalsvalg, men uden hensyntagen til udfaldet af fordelingen i den første gruppe. Derimod vil andre valgsystemer, der kombinerer elementer fra begge typer, normalt kunne indplaceres i en af disse, fordi træk fra en af de to typer er dominerende, fx det tyske system, som grundlæggende er et almindeligt forholdstalsvalgsystem. En supplerende kategoriseringsdimension er stemmesedlens udformning, herunder om vælgeren i forbindelse med forholdstalsvalg kun har mulighed for at vælge mellem de opstillede partier, eller om der evt. også kan stemmes personligt på en eller flere af de opstillede kandidater.

Flertalsvalg i enkeltmandskreds

Valgsystemer. Valgsystemer, de formaliserede regelsæt, som bruges, når stemmer på partier (og kandidater) ved valg skal transformeres til mandater for partierne (og kandidaterne). Begrebet bruges også i en bredere betydning om alle forhold og procedurer ved et valg, men behandles her i den snævre forstand, dvs. som mandatfordelingsmekanismer eller valgmåder. Valgsystemer er vigtige, fordi samme stemmetal til de i valget deltagende partier under forskellige valgsystemer kan medføre vidt forskellige mandattal. Valgsystemerne har således betydning for partisystemets struktur og konkrete udformning og for det valgte organs personsammensætning og dermed også for magtforholdene i organet. Det er i den forbindelse blevet hævdet, at valgsystemer er nemmere at manipulere med end andre institutionelle systemer. Interessen for valgsystemer har været stigende siden anden halvdel af 1980'erne, hvilket bl. a. kan ses i sammenhæng med den demokratiseringsbølge, der i samme periode har præget udviklingen i store dele af verden.

2. behandling Ved anden behandlingen i Folketingssalen kan Folketingets medlemmer komme med kommentarer til lovforslaget i sin helhed og til detaljer i det. Hvis udvalget er kommet med �ndringsforslag til forslaget, stemmer man om dem. Hvis der er tale om et meget vigtigt eller indviklet lovforslag, vil forslaget blive sendt tilbage til udvalget igen, ellers g�r man direkte videre til tredje behandling. 3. behandling Ved tredje behandlingen i Folketingssalen forhandler man og stemmer om �ndringsforslag, hvis der er nogen. Derefter kan man forhandle om det samlede lovforslag. Til sidst stemmer man om den endelige vedtagelse af forslaget. Det er langt fra alle lovforslag, der bliver vedtaget. For at en lov kan blive vedtaget, skal over halvdelen af medlemmerne v�re til stede i Folketingssalen og deltage i afstemningen. Som en del af deres arbejde kan udvalgene holde en h�ring om et bestemt emne, hvor de inviterer eksperter, repr�sentanter fra interessegrupper eller andre til at komme og dele deres viden og synspunkter.

Demokrati, magt og politik i Danmark - Peter Munk Christiansen - Google Bøger